Hjemmel

Montesqieu

“Hjemmel” er meget bekevemt dansk ord. På almindeligt dansk ord. I statsret og i forvaltningsret beskriver “Lovhjemmel” i forhold til legalitetsprincippet to forgreninger:

1 : “den formelle lovs princip“. Det introducerer den retrlige trinfølge, hvorefter lovgivningsmagten (folketing og regerings) love har forrang fremfor administrative forskrifter længere nede i den retlige trinfølge. 

2: Hjemmelskravet: indebærer,  at indgreb i borgerens forhold skal kunne legitimeres direkte eller indirekte i lovgivning.  (Christensen 2016, 149)

Ordet kan ikke oversættes direkte til andre sprog. Det er et nøgleord i den dybere forståelse af den principielle retsstilling mellem mennesket og systemet (der har frihed til alt som øverste princip) og den udøvende magt, der intet må uden en lovmæssig tilladelse, en hjemmel.

Alt, hvad du finder under hjemmel.com handler om dansk forvaltningsret, set fra borgerens side.

Det er altså den helt generelle indgang til www.hjemmel.com.

Udgangspunktet bygger på den holdning til demokrati som er inspireret af den franske revolutions magtadskillelseslære:

Magt har det med at korrumpere

Magt har det med  korrumpere.   De, der sidder på den, vil ønske at forsvare deres positioner, bygger læren på, at domstolsmagten skal kunne gribe ind, og at regelmæssige, frie valg skal sikre en udramatisk udskiftning af magthavere.
Det kan man læse om hos Macchiavelli

En tilsvarende anden tankegang er, at lovene skal kunne forstås af hvermand uden specalisters mellemkomst. Lovfortolkning bør ikke være et magthavermonopol.  Enhver kan jo danne sig sit indtryk af, hvordan det er gået på det punkt. Det skal ingen hemmelighed være, at her på siden vil man af og til på det punkt kunne efterlyse et betydeligt forbedringspotentiale.

Hvordan disse idealforestillinger er lykkedes i Danmark, skylder vi væsentlig opmærksomhed.