Kommune
Borgerservice
Sønderborg, 30. august 2023
Klage over afgørelse om tilbagebetaling af indskudslån.
Jeg har i dag som partsrepræsentant for modtaget en afgørelse fra Borgerservice om, at hun nu skal til at tilbagebetale indskudslånet til hendes bolig.
Boligstøttelovens bestemmelse i § 58 tilsiger, at sådan tilbagebetaling skal påbegyndes efter 5 år, så det ligner jo ren rutine.
Imidlertid burde Borgerservice have undersøgt borgerens økonomi, nu som enemor med tre børn. Jeg håber, vi er enige om, at det eneste tema for stillingtagen til at dispensere fra 5 års fristen er en vurdering af hendes økonomiske trang.
Efter boligstøttelovens § 58, stk. 3 er der etableret en dispensationsadgang fra denne 5-års regel.
Jeg forstår den tilsendte afgørelse således, at Kommunen – måske ud fra ordlyden (en såkaldt ”kan-bestemmelse”) selv kan vælge frit, om den har lyst til at anvende den.
På den anden side indebærer selv en sådan kan-bestemmelse en juridisk pligt til at tage stilling til i hvert enkelt tilfælde, om hendes trang er uforandret eller forværret i forhold til situationen, da lånet blev bevilget.
I Vejledning til Boligstøtteloven (som jeg vedhæfter) er formulerin-gen følgende:
”I særlige undtagelsestilfælde kan kommunalbestyrelsen efter-følgende bevilge rente- og afdragsfrihed følgende bevilge rente- og afdragsfrihed ud over de i loven fastsatte tidsrum, jf. § 58, stk. 3
Hertil kræves, at låntagerens husstandsindkomst og økonomi-ske forhold i særlig grad taler derfor.
Bestemmelsen forudsættes kun anvendt over for låntagere, hvis husstandsindkomst ligger under grænsen for opnåelse af rente- og afdragsfrit lån, og tager sigte på at gøre
ordningen tilstrækkeligt rummelig over for økonomiske trangstilfælde.”
Jeg læser vejledningen således, at der udtrykkes en forventning om, at lejerens økonomiske situation nok er forbedret, siden lånet blev bevilget, ud fra formodningen om, at ”kontanthjælp o.l. er en midlertidig ydelse”.
På den anden side udtrykker citatets sidste sætning en klar åbenhed overfor tilfælde, hvor formodningen om forbedret økonomi ikke viser sig at have været indfriet.
Det er min juridiske opfattelse, at kommunen i alle tilfælde skal foretage en trangsvurdering. Tilsyneladende er der ikke foretaget nogen, og i hvert fald antydes resultatet af en sådan ikke i begrundelsen , ligesom der heller ikke i klagevejledningen er henvist til en mulig praksis for ansøgning om dispensation.
Da lånet blev bevilget, levede borgeren sammen med sin daværende ægtefælle . Nu er hun alenemor på overgangsydelse, hvilket i sig selv burde give anledning til at forlænge i henhold til § 58, stk. 3.
Evin har ingen indkomster udover overgangsydelsen og børnepenge.
I den anledning indklages afgørelsen med påstand om, at rente- og afdragsfriheden forlænges indtil videre, og at Borgerservice har pligt til i alle tilfælde at foretage en trangsvurdering med henblik på at bruge dispensationsbestemmelsen i § 58, stk. 3.
Der søges øjeblikkeligt om opsættende virkning, indtil der forelig-ger en endelig afgørelse, enten fra kommunen eller fra Ankestyrelsen
Venlig hilsen
Mikael Hertig
Cand scient. pol., partsrepræsentant
