Alternativet opfordres til at slå bremserne i overfor elitær nepotisme i kommunerne.
Baggrund
Odense Kommune har betalt ledende embedsmænds sponsorater til deltagelse i fodboldrejser. Det er efter det oplyste sket til som en art indirekte støtte til byens fodboldstolthed, Odense Boldklub. Men samtidig var det også en støtte til embedsmændenes netværksdannelse med ledende kredse i det lokale erhvervsliv.
Det har givet anledning til juridisk tvivl om, hvorvidt formålet skulle være lovligt eller ej. Nu (omkring 1. juli 2024 har Ankestyrelsens Kommunale Tilsyn afgjort, at sådan støtte er i overensstemmelse med gældende lov, her “Kommunalfuldmagten“.
Udgangspunktet for al myndighedsudøvelse er, at der kræves en konkret lovhjemmel for at gøre noget som helst. Her er kommunalfuldmagten en særlig slags undtagelse. Byrådet kan indenfor kommunalfuldmagten handle frit. Spørgsmålet er så, hvor frit der i virkeligheden kan handles. Klart udenfor var sagen om Peter Brixtoftes misbrug af kassen i samarbejde med hans nærmeste embedsmænd. Upræcist sagt er det et krav, at aktiviteter skal være til borgernes og kommunens bedste.
I sagen fra Odense Kommune ser det ud til (det vil blive uddybet senere), at Ankestyrelsen har vurderet, at ledende embedsmænds snævcre netværk med de mere logeprægede sider af det lokalt elitære erhvervsliv skulle falde indenfor kommunalfuldmagten.
Den mere eller mindre skjulte magt, personer tilhørende eliter i kommunen udøver, herunder ikke mindst foreninger med logepræg som Odd Fellow, Rotary, erhvervsklubber og Frimurere, opnår jo netop resultater udenom demokratiet.
1 comment for “Sponsorater til ledende embedsmænd ?”