Jeg har 31. marts sendt dette spørgsmål til Folketingets Ombudsmand.
Se de andre artikler om berigtigelse.
https://www.hjemmel.com/meddelelsen-borgerne-i-sonderborg-ikke-ma-fa
https://www.hjemmel.com/borgmester-lauritzens-svar-pa-hertigs-sporgsmal
Man må regne med, at der nok tidligst kommer et svat til efteråret.
Mikael Hertig. Cand. scient. pol.
Ny uofficiel borgerrådgiver
Jeg har fulgt op på den juridiske side af sagen om berigtigelse ved at skrive således til Folketingets Ombudsmanden
Folketingets Ombudsmand
Gl. Torv
København K
sendes per mail
Sønderborg, 31. marts 2023
Klage over Sønderborg Kommune, Borgmestersvar.
Dirigentklokke, Sømderborg Byråd
Mit navn er Mikael Hertig
Legalitet, sandhed og afgørelser, berigtigelse
Problemet, jeg ønsker at præcisere er, at kommunerne – i hvert fald i familiesager – ser ud til at mene, at når et berigtigelsesdokument, jf. Databeskyttelsesforordningens artikel 16 er “lagt” på sagen, behø-ver den ikke foretage sig yderligere.
Konsekvensen bliver ofte og i hvert fald i alle de sager, jeg som partsrepræsentant kender til, at der skrives indstillinger, partshøres, skrives begrundelser og træffes afgørelser på basis af oplysninger, der burde have været berigtiget. Måske er de formelt blevet det, måske har kommunens personale den retsvildfarelse, at man “ikke må rette i dokumenter i en sag”.
Men der optræder også en faktisk vildfarelse, nemlig at rettelse i det eller de dokumenter, hvori falske eller bestridte påstande opræder, af tekniske grunde ikke kan lade sig gøre.
Oven i købet forestiller jeg mig, at det rigtig fint lader sig teknisk gø-re, for det svarer jo til sporbart at lave rettelser i et regnskab.
Det oprindelige dokument bør markere den falske, nu rettede på-stand. Derefter skal det gøres til et “skyggedokument”, der ikke længere lever i den aktive sag. I skyggedokumenter skal der så henvises til et nye dokumenter, hvor de rettede versioner fremgår, og der skal af hensyn til sporbarheden oprettes et link til skyggedo-kumenterne. På den måde kan den aktive sag indeholde den ret-visende, reviderede version.
DUBU er præget af, at omfanget af sagsakter og dokumentsider svulmer til asiatiske dimensioner. Hvor jeg i min borgmesterkon-torstid i 1980erne var vænnet til at skelne mellem original (som vi ikke måtte ændre i, skrive på, etc) og fotokopi – som vi brugte til e-get brug, ville en normal familiesag have fyldt et par hundrede sider, ordnet efter en lige tidslinje, der snildt kunne overses på papirom-slagets håndskrevne indholdsfortegnelse, fylder en tilsvarende sag til 2-3.000 sider, fulde af gentagelser og med mangelfulde date-ringer.
Derfor optræder den påstand, der skulle have været berigtiget, som regel et sted mellem 40 og 100 gange. Hvis den falske, nu ideelt et sted berigtigede påstand er ændret kun ét sted, men bliver stående urørt et sted mellem 39 og 99 andre steder, består der selvfølgelig en risiko for, at den erkendt falske påstand igen sniger sig ind og bli-ver lagt til grund for indstillinger, begrundelser og afgørelser – også efter, at den formelt set er berigtiget. ‘
Af og til får jeg i mit følsomme sind en slags oplevelse af, at der må-ske indimellem optræder en slags ugidelighed eller magelighed i for-valtningerne, fordi processen med berigtigelse er ukendt og fore-kommer uoverstigeligt vanskelig.
Jeg henviser her til spørgsmål og svar, som vedhæftes mailen.
Venlig hilsen
Mikael Hertig
